shimano fiskehjul
Fritid & Hobby

Et godt fiskehjul sætter prikken over i’et

Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilket fiskehjul og hvilken stang du finder frem fra skabet, når du igen skal ud at hale fisk i land.

Det ved enhver garvet lystfisker, men for nybegynderen kan det være svært at finde hoved og hale i de mange produkter, som findes.

Har du allerede en stang, så er et Shimano fiskehjul det sikre valg, uanset hvilken type fiskeri du nyder. Her finder du et stort udvalg af hjul i høj kvalitet og forskellige prislejer.

Så er du sikker på at finde noget, som passer til din smag. Uanset om du er til fiskeri i hav, sø eller å. 

Det rigtige hjul til din fisketur

De mange forskellige Shimano hjul er designet til mange forskellige typer fiskeri. Derfor bliver du naturligvis nødt til aktivt at vurdere, hvad for en type fiskeri du ønsker at bruge det til.

På havet bruges ofte store og kraftfulde havhjul. De ser helt anderledes ud end de klassiske fastspolehjul, som kendes fra andre typer fiskeri. Et Shimano fiskehjul til brug på havet er designet således, at der er plads til store mængder forholdsvis tyk fiskeline. Så kan du nemt trække en torsk på over 10 kg. op fra bunden af Øresund eller Det Gule Rev.

Styrken på hjulet afgøres ikke kun af størrelsen på hjulet og tykkelsen på linen, men også af hvordan og af hvad dit Shimano fiskehjul er lavet.

Vælg altid et fiskehjul i gode materialer og med gode kuglelejer. Det er en balance imellem robusthed og vægt.

Overvej desuden hvilket hjul som passer til den type af fiskeri, du bedst kan lide. Er det fiskeri, hvor du skal kaste langt, skal du være meget præcis i dine kast for at få noget ud af fiskeriet, eller skal du bare have pirken ned på bunden?    

shimano fiskehjul

Størrelsen gør en forskel

Når det kommer til fiskehjul, så gør størrelsen faktisk en forskel. Som du lige har læst, passer forskellige fiskehjul til forskellige former for fiskeri. Der er mange parametre, du skal tage højde for, når du vælger dit nye Shimano fiskehjul, og et af dem er størrelsen.

Det er der praktiske og mere teoretiske grunde til. Shimano fiskehjul findes i alle former og afskygninger og til alle former for fiskeri, men selvom det kan være fristende at gå efter det største og mest prangende hjul, så er det sjældent det mest praktiske.

For det første er et stort hjul tungt, og selvom du sagtens kan bruge dit solide hav-fastspolehjul, når du skal fiske ved den lokale å, så er det trættende at vandre op og ned langs vandløbet en hel dag, med et hjul som er alt for tungt til formålet.

Omvendt har du ved havfiskeri brug for mere solidt grej og mere fiskeline på hjulet, fordi fiskeriet ofte foregår på større dybde og efter tungere fisk, som skal trækkes op fra dybet.

Forhør dig derfor hos eksperter og vælg et Shimano fiskehjul som størrelsesmæssigt passer til din fiskestang og din fiskelyst.